5 gode idéer til vinterferien
Er du klar til vinterferien, eller kunne du godt bruge et par gode idéer til hvad du kan foretage dig i vinterferien med dine børn? Vi vil gerne komme med 5 gode udendørsidéer til din vinterferie – 5 udendørsidéer som du naturligvis også kan foretage dig selvom det ikke er vinterferie
❄️Ravjagt ved vandet
Du kan ved alle landets kyster være heldig at finde rav, nordens guld. En god aktivitet uanset alder, da alle kan være med, og ikke mindst nyde godt af den friske luft ved vandet. I Danmark har vi uanset bopæl relativ kort til vandet, og det burde derfor være muligt for alle at tage en tur på stranden og lede efter rav. Der er steder i landet hvor der er større chance for at finde rav end andre, og generelt anbefales det at kigge langt den jyske vestkyst. Måske du er heldig at bo i nærheden af den jyske vestkyst, eller måske du har mulighed for at tage i sommerhus et sted langs den jyske vestkyst. Vil du gerne optimere dine chancer for at finde rav, kan du med fordel tage afsted når det er mørkt med en ravlygte ved hånden. ????
Find din ravlygte lige her: Ravlygter
❄️En tur i skoven
En tur i skoven er en god idé året rundt, for skoven forandrer sig med de forskellige årstider, og ser derfor forskellig ud fra besøg til besøg. Tager du i skoven i vintermånederne kan skoven virke kold og rå, der er ingen blade på træerne, til gengæld ligger de flot som en dyne over skovbunden. Det kan hurtigt blive en kold fornøjelse at tage en tur i skoven i vinterhalvåret, så hvis du gerne vil gøre din tur i skoven lidt hyggeligere, kan du vælge og medbringe varm kakao, som naturligvis tjener det formål, at det er lækkert, men det kan også være med til at give lidt varme på de kolde dage. ☕️
Nyd din kakao i en emaljekop, du finder hele vores udvalg her.
❄️Orienteringsløb eller skattejagt
Alt efter alderen på dine børn, vil de uden tvivl elske et orienteringsløb eller en skattejagt, særligt hvis der er en lækker præmie. Det kræver naturligvis lidt arbejde af dig at planlægge et orienteringsløb eller en skattejagt, og er dine børn små må du nok hjælpe dem med deres skattejagt. Det er dog en sjov aktivitet uanset alder, og det kan give anledning til lærdom på en sjov og alternativ måde, for hvad de forskellige poster skal byde på af eventuelle udfordringer er op til dig. Har du store børn kan du lave et orienteringsløb til dem om aftenen, og på den måde udfordre det, at bevæge sig rundt i mørket, hvilket for de fleste børn kan virke skræmmende i sig selv, for hvem ved hvad mørket gemmer på. Du kan derfor med fordel udstyre dem med en pandelampe eller en lommelygte, så de lettere kan finde vej og føle sig trygge ????
❄️En tur på stranden
En tur på stranden kan være mange ting, for de færreste er en tur på stranden et dyp i havet på denne årstid. Men der er heldigvis mange andre sjove ting man kan foretage sig på stranden. Kaste sten i vandet, slå smut eller udstyret med en kikkert spotte de mange forskellige fugle der holder til langs kysten. Kombineret med en fuglebog kan du og dine børn blive endnu klogere på hvilke fugle det er i spotter.
❄️Kig efter stjerner og planeter
Er du eller dine børn nysgerrige på hvad himlen gemmer på, er vinterferien eller vintermånederne en god anledning eller tid på året til at undersøge dette. Året rundt kan du opleve forskellige astronomiske højdepunkter, men i vinterhalvåret hvor mørket fylder mest, er der flere timer til at udforske universet. Vi har sikkert alle prøvet at ligge os ned en sommernat og kigge op mod himlen i håb om at spotte stjerneskud. Hvis du gerne vil mere end at spotte stjerneskud, er en stjernekikkert det du leder efter, på den måde får du de bedste muligheder for at få det helt tæt på. ✨