Når man køber en kikkert er det ofte en investering som man forventer kan holde i mange år. Kikkerter er da også konstrueret til at modstå vejr, vind og udendørs brug, men nogen gange kan man være uheldig at der sker noget med ens kikkert. De fleste kikkert producenter yder en eller anden form for udvidet garanti på deres produkter, men i denne sammenhæng er Vortex lidt unik.

Vortex VIP garanti - men hvad dækker denne garanti over.

Vortex har omdøbt ordet VIP fra 'Very Important Person' til 'Very Important Promise' - og det er fordi de giver dig et løfte om at lige meget hvad der sker med din Vortex kikkert, så dækker Vortex reparation eller ombytning. Ja, det er faktisk rigtigt - lige meget hvad der sker..

Skulle du være så uheldig at hunden spiser din kikkert, eller du glemmer den oven på bilen når du begynder at køre - Ja så dækker Vortex reparation eller ombytning til lignende eller bedre kikkert. Uden at stille spørgsmålstegn ved, hvordan skaden er sket.

Unik garanti fra Vortex

Denne VIP garanti fra Vortex er ret unik og findes ikke på nogen af vores andre kikkertmærker. Flere af vores kikkertmærker har en udvidet garanti på f.eks. 5 eller 10 år, men denne garanti dækker kun det almindelige produktansvar hvis der sker noget inde i kikkerter, eller det mekaniske på kikkerten går i stykker.

For at benytte sig af garantien skal man rette henvendelse til det sted hvor man har købt kikkerten, eller direkte til importøren. De vil herefter rådgive og hjælpe dig med det videre forløb.