70 60 55 01    |   

  Gratis fragt med PostNord    |   

  Levering 1-3 dage    |   

  Sikker Nethandel   

Vildtkamera - Hvordan og Hvorfor ?

Er du på udkig efter et vildtkamera, eller vil du bare vide lidt mere om hvad det egentlig er som alle snakker om, så har vi samlet lidt information til dig her på siden. Brugen af vildtkamera er støt stigende og dem der først med succes har prøvet et vildtkamera vil med garanti aldrig slippe det igen.

Hvad er et vildtkamera ?

Et vildtkamera er ganske enkelt et digitalkamera med indbygget bevægelsessensor der registrerer bevægelser i umiddelbar nærhed af stedet hvor vildtkameraet er opsat. Herved kan man med fordel opsætte det på steder hvor man ønsker at se det vildt der normalt færdes på stedet. Det kunne være i forbindelse med vildtveksler eller i nærheden af din foderplads det kunne være en god ide at opsætte et vildtkamera. De første vildtkameraer der kom på markedet var udstyret med blitz så de også kunne tage billeder om natten. Dette har dog vist sig at have den ulempe at man kan risikere at forskrække vildtet hvilket umiddelbart ikke er så godt. Derfor er de nyeste kameraer udstyret med infrarød blitz som ikke forskrækker vildtet og man får nogle bedre og mere harmoniske billeder ud af det.

Hvordan opsætter man et vildtkamera ?

En god ide inden du opsætter vildtkameraet er at finde et egnet sted hvor du ønsker at dokumentere vildtets færden. Det kunne som beskrevet ovenfor være i forbindelse med en vildtveksel eller i nærheden af din foderplads. Kameraet bør opsættes i en god højde, mindst 1,5 meter oppe i f.eks et træ. Herved opnår man en bedre oversigt over stedet man ønsker at overvåge. Jo højere man opsætter kameraet jo mere skal man også sørge for at vinkle det så man er sikker på at kameraet dækker det område man ønsker at overvåge. Hvis man f.eks opsætter vildtkameraet i ca. 2 meters højde skal det vinkles ca. 10 grader.

Vildtkamera med MMS - hvad er det ?

Stort set alle fabrikanter af vildtkamera producerer idag vildtkamera med MMS. Dette er en lille smart funktion der gør, at du med det samme billedet er taget, modtager en MMS eller email med billedet. Derved kan du hele tiden være på forkant med hvad der sker på det sted du overvåger. For at få dette til at virke, skal du have fat i et SIM kort til et teleselskab, idet vildtkameraerne benytter GSM som er kendt fra vores almindelige mobiltelefoner. Opsætningen i vildtkameraet er forskellig fra model til model, men fælles for dem alle er at så snart opsætningen er overstået, er du i direkte kontakt med dit overvågningssted. Covert vildtkameraer er gået skridtet videre, og har udviket en software hvor du via en app på din smartphone, nemt og hurtigt kan styre dit vildtkamera. Denne funktion er bl.a. i deres Covert Special Ops Live model, som iøvrigt tager imponerende billeder tillige.

Hvad skal jeg kigge efter når jeg vælger vildtkamera ?

Der er flere faktorer der gør sig gældende når man skal vælge hvilket kamera man vil erhverve sig. Man vil pludselig stifte bekendskab med udtryk som SD kort, Megapixel og Intern Hukommelse... Det kan være forvirrende at skulle vælge et godt kamera til netop det behov man føler man har. Herunder har vi beskrevet nogle af de ting man bør tænke over når man skal vælge hvilket vildtkamera man ønsker at købe.

  • MegaPixel er et udtryk for hvor god opløsning billeder bliver taget i. Man kender udtrykket fra valg af almindelige kameraer og der er heller ikke den store forskel. Jo større megapixel jo bedre opløsning af billeder. En pixel er en prik og et billede består af mange prikker. Jo flere pixels et billede består af jo bedre opløsning får man. Vi anbefaler at man ikke vælger kameraer under 2 megapixels da vi ikke mener kvaliteten af billederne bliver tilfredsstillende.
  • Almindelig Blitz eller Infrarød. Vi anbefaler klart at man vælger et kamera med infrarød blitz da man så ikke kommer til at forstyrre vildtet når kameraet tager billeder.
  • SD kort eller intern hukommelse. De fleste vildtkameraer på markedet understøtter SD kort op til en vis størrelse. Mange kameraer er også udstyret med intern hukommelse, det har dog bare den ulempe at man bliver nødt til at tage kameraet med til computeren for at udlæse billederne. De fleste kameraer håndterer SD kort op til 2 GB og det er rigeligt. Et billede fylder typisk op til 2 MB og der kan derfor være ca. 1000 billeder på sådan et kort. Vær opmærksom på at mange vildtkameraer kun kan håndtere SD kort op til 2 GB. Hvis du har et SDHC kort som er fuldstændig magen til et SD kort kan du godt løbe ind i problemer med kameraet.
  • Batterier. Det er en rigtig god ide at vælge kvalitetsbatterier når du opsætter dit vildtkamera. Brug af billige batterier medfører at kameraet hurtigt løber tør for batteri og det kan samtidig have indvirkning på billedkvaliteten.

Vi håber denne beskrivelse har hjulpet dig i valget af det helt rigtige vildtkamera. Se vores modelprogram af vildtkameraer og husk vi altid står klar til at hjælpe dig med rådgivning i det helt rigtige valg.